Afslutning af begynderklassen træning 2-2011
Søndag den 9. oktober var vi sat i stævne ved Anne-Grete i Bjødstrup, Rønde. Sharp kl. 10.00 var vi mødt alle undtagen 3 som desværre for dem måtte undevære en dejlig anderledes træningsdag.
Træning er så meget sagt, Anne-Grete og Line havde tryllet 7 alternative poster frem, vi var alle meget spændte på hvad vi skulle udsættes for. På alle poster blev der udelt point 0-5-10-15 eller 20 point.
Post 1
Udlevering af 1 styk elastikbånd, ( bukse-elastik), udformet som et halsbånd og snor. Der var sat 10 markeringsstokke op. Opgaven lyder på at gå med hunden i elstiksnor slalom gennem stokkene frem og tilbage. Denne post havde til formål at tjekke samarbejde mellem hund og fører, for lige meget hvor meget fører trak i linen så reagerede hunden ikke. Så det gjaldt at have gode evner som fører for at få hunden igennem stokkene.
Post 2
Frit søg med andre genstande end dem vi har været vant til. Der var skinddummyer, kanvasdummyer, legetøj, ½ liter vandflaske, trække snor. Det var sjovt at se at langt det fleste hunde kun ville ta' det de var vant til, dog var der undtagelser hvor hundene velvilligt tog det fra en kant af.
Post 3
En meget anderledes hjemkaldsøvelse. Du sætter din hund af, går ca. 25 m. ud og sætter dig bag en plastik skærm og bliver der i 30 sekunder, alt i mens at hunden bliver siddende ved startlinien, på komandoen "nu" skal vi kalde hunden hjem. Det er meget lange 30 sekunder
Post 4
Springe over hegn. Hundene fik en chanche for at træne det før selve øvelsen gik igang. Dummy blev kastet over hegnet, og på ca. 25 m. blev hunden sendt, og der var ikke megen plads til svinkeærinder, så bedste point var lige over, både frem og tilbage.
Post 5
Det var lidt af en fri ved fod øvelse der sparkede r.... Forstil dig at der på 6 træstykker a 25 cm. bliver placeret et fornuftigt stykke frisk kogt lever. Opgaven lyder nu på, at med alle de hjælpemidler du ønsker, dog uden at røre hunden at gå slalom igennem de 6 trækævler med leverstykker på toppen. For en del af os, skulle der nogen overtalelse til før at hunden ikke skulle '"hapse" sig et stykke lever.
Post 6
Tilbagesending på en kanin og and som blev lagt ud blindt.
Post 7
En enkel markering på due over terrænskift.
Alt i alt en rigtig god og spændende dag, hvor vi alle blev udsat for andre momenter end dem vi er vant til. Vejret var med os, og på ventelinierne fik vi en rigtig god snak.
Vi sluttede af med en dejlig kringel fra Dennis. Som tak fra os kursister havde vi skillinge sammen om en flaske anderledes Svendborg akvavit.
Så fra alle deltagerne skal lyde et kæmpe tak.

