Kære hundevenner.

1. august 2010 drog familien til Grønland. Med var vores første hund, en 3 år gammel labrador. Heldigvis med en nylig bestået working test i bagagen. Her er en smagsprøve fra vores tid her.

Geografi: Grønland har en længde på ca. 2700 km. Der er to timers tidsforskel fra øst til vest. Befolkningen er på 55000, heraf 15000 i hovedstaden Nuuk, hvor vi bor. Der findes ingen bysamfund som indbyrdes er forbundet med veje. Al transport foregår over vand eller med fly/helikopter. 

Hunde: Nord for polarcirklen må der kun være grønlandske slædehunde. De er ude hele året og står bundne til kæder monteret i klipper. De bliver kun rørt når de bruges til at trække hundeslæder. De fleste bygder og småbyer ligger på øer. Fast hav is giver mulighed for jagt fra hundeslæde. Terrænet er mange steder så vanskeligt at der skal falde meget sne for at man kan køre på hundeslæde i fjeldet.

Syd for polarcirklen er det forbudt at holde slædehunde. Til gengæld er det gradvis blevet accepteret at man må holde hund. Tæver skal være steriliserede, men det respekteres kun delvist. Der er i hvert fald en del hvalpe. De fleste hunde er blandingshunde. Mange minder en del om hinanden. Middel størrelse, tynde og med spidst hoved. I folkemunde kaldes de Nuuk hunde.

En del lufter hund ved at lukke hunden ud, så der er en del fritgående hunde. Mange hunde virker usikre på egen hånd og kommer ikke lige hen til forbigående.

Som noget nyt er der tilbud om lydighedstræning. I Nuuk er der kommet et nyopført hundeinternat. I samme bygning en dyrlæge og en forretning med dyrefoder og udstyr. Der er ingen grønlandsk tradition for hundetræning, men med udgangspunkt fra internatet er der nu hundetræning for to hold. Det er en kombination af lydighedhedstræning samt øvelse i forskellige færdigheder som spring, balance på bom, samt at gå igennem mørke krybekældre og lignende.

Mange steder i Grønland er der lange åbne træ trapper hen over klipperne som forbinder bydele. Der er også mange lange trapper op til boligerne. Det har krævet en del ros og godbidder inden vores hund var tryg ved åbne trapper.

Det var også sjovt at se hvor forsigtig han var med at gå på klipper de første par uger. Nu drøner han rundt som om han ikke har bestilt andet.

Jagthunde kendes ikke, og det er usikkert om man må have hund med på jagt. Skulle man have den med skal den lære at være tryg ved at sejle, men også at springe eller løftes fra en båd ned i en gummibåd!

Jagt: Efter en jagt pause på 30 er jeg begyndt at gå jagt. De fleste bruger rifler i kaliber 222 eller 223 både til sæler og rensdyr samt harer. De fleste bruger salonriffel til ryper. Der er ikke nogen regel om at fugle skal skydes i flugten.

Jeg har valgt at bruge min kal. 12/70 til ryper og harer. Træfsikkerheden har været høj, med kun en enkelt forbier på de første 10 ryper og harer.

Til rensdyr jagt har jeg købt en riffel, kal. 308. Det er en meget krævende jagtform. Terrænet er vanskeligt. Man skal tænke sig godt om. Fra kort tid efter vi sejlede hjemmefra til vi var hjemme to døgn senere mødte vi én båd. Når man er ude i terrænet er der ingen mobil eller radiokontakt. Man skal være i rigtig god kondition.

De første to dyr jeg nedlagde, var i 450 m højde, GPs´en viste vi var 10 km fra båden.

Vi gik i gummibåden kl 7 om morgenen og fik kontakt med en lille flok rensdyr 6 timer senere. Kl var 15 da vi var klar til at gå tilbage. Ud over oppakning skal man altså også have de nedlagte dyr på ryggen. Det betyder enten en kraftig udbening af det nedlagte vildt, eller etapevis flytning af nedlagt vildt. De første to timer gik vi på rensdyrveksler ned af bjerget og kom kun to km. nærmere båden.

Befolkning. Der er mange myter om Grønland og grønlændere. I Nuuk et der gang i byggeriet. Mange unge med en god udstråling og et stærkt ønske om uddannelse. Mange med en sund livsstil. Der er stadigvæk mange som ryger, men reglerne om rygning i det offentlige rum er som i Danmark. Alkoholforbruget ligger lidt under det danske. Nogle grønlændere kan ikke tale grønlandsk og mange andre kun det. Jeg har mødt enkelte ældre som var analfabeter. En del unge vil helst tale dansk. Det er stadigvæk sådan at vejen til uddannelse går via det danske sprog.

Uden for Nuuk er det anderledes. Andelen som kun taler grønlandsk er større.

Det officielle sprog i mange offentlige institutioner er dansk. Man har groteske oplevelser. Det er helt almindeligt at man som dansker spørger en grønlænder om han har brug for tolk, selvom det er danskeren der har behovet. Få danskere behersker sproget og adgangen til at lære grønlandsk er også begrænset. Mange sætninger udtrykkes i et eller få ord  illu (iglo=hus), illumut iserpoq betyder (han går ind i huset).

Gennem de sidste 10 år er der blevet flere biler, selv om der er få veje. Den længste tur op omkring lufthavnen og hjem sniger sig op på ca. 10 km. Biler er billige og benzinen koster under 5 kr pr. liter. Folk kører pænt. Fodgængere forventer at bilisterne holder tilbage og det gør de også. Jeg har ikke mødt en bilist som brugte hornet. Det har jeg godt kunnet lære noget af.

Arbejde: Vi arbejder begge som læger på sygehuset. Jeg som ortopædkirurg, hvor jeg behandler pt med sygdomme og brud i arme og ben. Befolkningen er uhyre tålmodig og taknemmelig. Hvor smerte i Danmark er billetten til her og nu behandling, er tab af funktion det her. Selv voldsomme brud bliver taget med en knusende ro. Patienterne er ofte flere dage undervejs for at blive behandlet.

Jeg kan fortælle mange historier, men lad mig slutte af med en enkelt.

En ung fanger ryger af hundeslæden helt oppe nord på. Den ene underarm brækker midt på og der er en vinkel på 60 grader midt på armen. Han putter armen ind under jakken. Tre dage senere er han nået frem til nogle forladte hytter hvor der heldigvis opholder sig nogle fangere. De sejler ham i en åben båd til en bygd hvor de har hørt der kommer en læge i næste uge. Lægen sender ham til Thule og 12 dage efter tilskadekomsten hører jeg om ham for første gang. Dag 14 bliver han sendt som almindelig passager med helikopter og via to mellemlandinger ankommer han med fly til Nuuk. Portørerne er kørt ud for at hente ham, men vender tilbage og siger at de ikke kunne finde ham.

To timer senere kommer han gående til sygehuset. Hans kommentar? Jeg havde da ikke regnet med jeg skulle køres de sidste 5 km.

Mange hilsner fra et meget dejligt og smukt Grønland

Kjeld Hougaard