Gode råd ved køb

Gode råd ved køb

Der er mange ting, du skal overveje, før du køber en hvalp. Men heldigvis er der også mange steder både i bøger og på internettet, hvor du kan finde gode råd til de spørgsmål, du kan have. Spørgsmål som f.eks.:

Hvordan finder jeg den rette opdrætter?

Det er vigtigt at finde frem til en opdrætter, der driver sit opdræt på en etisk forsvarlig og samvittighedsfuld måde – en, som du har tillid til, og som du kan spørge til råds om stort og småt mht. din hund i årene fremover.

Stil krav til opdrætteren!

Og vær ærlig omkring, hvad du formår og har til hensigt at lægge af kræfter, energi og ambitioner i aktiviteterne.

Vær forberedt på, at også opdrætteren sikkert stiller krav til og har forventninger til dig!

Forlanger sælgeren af hvalpen f.eks., at du røntgenfotograferer, når hunden er 1 år, kan du være ret sikker på, at det er et seriøst sted at købe hund!

Hold en god kontakt til opdrætteren fra starten, og gå altid først til opdrætteren, hvis der er spørgsmål, succeser eller problemer.

Hvalpelister finder du hos både de enkelte retrieverracer, se f.eks. på Region Østjyllands hjemmeside under Retrieverlinks, og hos DKK, hvor du kan finde frem til opdrættere, der har kuld for øjeblikket eller i nærmeste fremtid.

Derudover findes der også kennellister og opdrættervejvisere, du kan konsultere. Dem finder du bl.a. på racernes egne sider og hos DKK.

Er der nogen sundhedsmæssige ting, jeg skal være opmærksom på?

Det er forskelligt fra race til race, hvad du skal være opmærksom på mht. sundhed og sygdomme, så det er en rigtig god ide at orientere sig inden køb af hvalp på racernes hjemmesider. Se under Retrieverlinks.

Skal jeg vælge en tæve eller en hanhund?

Den største forskel er, at tæver kommer i løbetid ca. to gange om året, og nogle tæver kan være noget ustabile i de tre uger, den varer. Hanhunde kan til gengæld blive ret påvirkede, hvis der er tæver i løbetid i nabolaget. Men snak i øvrigt med opdrætteren om det.

Hvilken farve skal hvalpen have?

At en god hund ikke har nogen bestemt farve, ved vi jo egentlig godt, selvom vi kan have vores præferencer. Men vælg ikke hvalp efter farven – se mere på temperamentet, både hos hvalpen selv og forældrene.

Og hvad så med temperamentet?

Hvilken type hvalp passer til netop dig og din familie? Bor du alene og lever et roligt liv, eller er I en familie med mindre børn måske?

En del opdrættere får efterhånden foretaget en såkaldt hvalpetest af kuldet omkring 7 ugers alderen for på den måde at matche hvalpene og de kommende ejere så godt som muligt.

Og brugsegenskaberne - hvad regner du med at skulle bruge din hund til?

Er du på udkig efter en jagtkammerat, en markprøvehund eller en udstillingshund? Eller skal din hund mest være familiehund?

Hvis hundens type og udseende er af betydning for dig, kan du evt. orientere dig ved at gå på en udstilling eller et skue og snakke med forskellige udstillere og opdrættere.

Du kan også overvære en markprøve, hvor du kan se hundene arbejde og få en snak med ejere og tilskuere på prøven.

Hvad med købsaftale og stambog - er det nødvendigt?

Det kan kun anbefales at købe en hund med stambog, fordi du på den måde bl.a. får en vis viden om, hvad der ligger bag hunden, f.eks. forældrenes og bedsteforældrenes udstillings- og prøvemeritter og deres sundhedstilstand

Og med en DKK-købsaftale er du meget bedre sikret ift. opdrætteren, hvis der f.eks. senere skulle vise sig at være noget i vejen med din hvalp. Alle er nemlig erstatningspligtige i henhold til købeloven, hvis hvalpen sundhedsmæssigt ikke lever op til racens avlsrestriktioner. En eventuel kompensation kan aftales allerede ved købet af hvalpen, så kan den indskrives i købsaftalen. Det er altid en fordel at have så meget som muligt på skrift.

Ved tvister kan Dansk Kennel Klub vejlede dig som medlem og pålægge opdrætteren at yde en procentuel erstatning, såfremt opdrætteren ikke vedkender sig sit ansvar.

Samtidig giver en DKK-stambog dig adgang til at deltage i træning, prøver og udstillinger, og du får senere mulighed for at få evt. hvalpe stambogsført.

Udskriv denne side